Sådan kommer du med

membership

Skal det være nu?
Er du klar til at møde og arbejde med andre engagerede kvinder? Meld dig ind her og fortæl os, hvem du er. Skriv et par ord om dig selv som eks. baggrund, uddannelse, job og alder, så vi kan sammensætte netværksgrupperne så mangfoldige som muligt.

Alle medlemsregistreringer behandles af Eva Riedel, der også sammensætter grupperne.

Ved godkendelse af dit medlemskab og vi har fundet den rigtige netværksgruppe til dig, følger en faktura og din invitation til dit første netværksmøde.

Hvad får du ud af Businesskvinderne?

Et personligt og fagligt stærkt netværk. Du mødes 5-6 gange årligt med din netværksgruppe med ca. 25 professionelle kvinder.

Professionel mødeledelse og relevant indhold. Samtlige møder ledes af den erfarne netværkskoordinator Eva Riedel. Det overordnede tema vil altid handle om ligestilling, mens specifikke temaer udvikles fra gang til gang i samarbejde med gruppens running leaders. I kan også invitere eksterne talere til at holde debatoplæg om alt fra rollemodeller over digitalisering til mediehåndtering, ligesom I kan trække på indlæg fra vores Advisory Board.

Professionelt mentorprogram. Et mentorprogram hører naturligt hjemme i et professionelt netværk, og Berlingske Businesskvinder har derfor indgået et samarbejde med KMP+ House of Mentoring, der faciliterer et mentorprogram for netværkets medlemmer. KMP+ har designet og implementeret mentorprogrammer i en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer. Læs mere om programmet her.

Tværgående aktiviteter. Du har adgang til samtlige medlemmer via vores community-site, og så kan du lære hele netværket at kende via forskellige tværgående aktiviteter.

En gang om årets samles alle medlemmer på tværs af grupperne til en større konference hos Berlingske med debat og oplæg fra højt profilerede talere. Vi serverer tapas og bobler og tilbyder en enestående mulighed for networking. Følg med under Arrangementer.

Yngre Businesskvinder.  Med denne tværgående netværksgruppe har vi skabt et forum, der fokuserer på de udfordringer, der typisk optager yngre kvinder. Gruppen er en add-on til den faste netværksgruppe.

Kvinder på toppen. Under fællestitlen ”Kvinder på toppen” afholder Berlingske Business fire morgenseminarer, hvor talere fra ind- og udland deler ud af deres erfaringer om eksempelvis bestyrelsesarbejde og topledelse. Som medlem af netværket vil du modtage invitation før alle andre, og det vil være gratis at deltage. Seminarerne holdes i samarbejde med Danske Bank, Deloitte og Gorissen Federspeil.

Berlingske Business Briefing. På morgenmøderne Berlingske Business Briefing får du en sjælden adgang til Danmarks fremmeste topledere. Som medlem af netværket inviteres du til at deltage i hele seks morgenmøder ganske gratis. Hør, hvordan topcheferne i eksempelvis Arla, Coloplast eller KMD bedriver ledelse. Møderne holdes i samarbejde med PwC og foregår i domicilet i Hellerup.

Efteruddannelsesbevis. På opfordring godkender Berlingske Businesskvinder efteruddannelsesbeviser for deltagelse i Berlingske Businesskvinder.

Det koster et medlemskab
Det koster 7.500 kr. om året at være medlem af Berlingske Businesskvinder.

Hvis du allerede har et printabonnement på Berlingske er prisen kr. 5.625 kr.

• Et medlemskab gælder for et år ad gangen og betales forud.

• Medlemskabet kan til enhver tid opsiges, men evt. overskydende kontingent refunderes ikke.

• Medlemskabet er personligt. Det kan være privat eller firmabetalt.

 Meld dig ind her og fortæl os, hvem du er.

Er du i tvivl om netværket er noget for dig, så kontakt Eva Riedel eller ring på 20 94 44 12.