Fakta som redskab

World-Economic-Forum’s-Global-Gender-Gap-Index
Fakta og data hjælper os med at skabe forandringer
Netværket arbejder fokuseret med fakta og nye strategier til at håndtere udfordringerne ved ligestilling og ved at være det underrepræsenterede køn.

Du vil her finde links til toneangivende blogs og relevante organisationer, statistikker og anden data, som du vil kunne få brug for i en konstruktiv dialog om køn. Hensigten er at skabe et fakta-baseret overblik, hvor vi alle kan opdatere vores viden og dermed stå stærkere hvergang vi adresserer ligestilingsproblematikker og ubevidste fordomme. Det ultimative mål er at påvirke udviklingen i en positiv retning til gavn for begge køn.

Øremærket barsel og Bestyrelseskvoter.
Der er typisk to emner, der kommer på bordet, når vi diskuterer, hvordan vi kan afhjælpe forskellene på kønnene: Øremærket barsel og Kvoter for andelen af kvinder i bestyrelser. Vi vil her forsøge at samle argumenter for og imod – understøttet af data – så du altid kan holde dig opdateret.

648px-Woman-power_emblem

Der er mange forskellige definitioner af feminisme – og mange negative associationer
Her i netværket arbejder vi med denne her. Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder, der er ligestillet med mænds.

Statistikker
Danmarks Statistik har en fin overskuelig side. Med kønsopdelte tabeller i kan man belyse udviklingen i ligestillingen mellem mænd og kvinder samt sætte fokus på kønsmæssige forskelle i det danske samfund.

Nordisk Råd samler alle gender equality indikatorer som arbejdsmarked, indkomst, uddannelse, magt, demografi, sundhed, familie og omsorg let sammenligneligt med vores nordiske naboer.

Og har du brug for at se tal for The World’s Women så finder du hos FN’s Statistik Division overskuelig opdeling og anvendbar grafik.

Karen Ellemann twitter

Ligestillingsministeriet har pt. ingen online-tilstedeværelse
Ligestillingsminister og minister for Nordisk Samarbejde Karen Ellemann (V) kan følges på Twitter @EllemannKaren.

Bloggere
Her er de mest toneangivende bloggere om ligestilling, som vi foreslår du kan følge:

Marianne Egelund Siig, blogger om ligestilling, diversitet og ledelse på Berlingske.dk. Marianne er Head of Diversity i Nordea og leder den strategiske indsats for øget diversitet og inklusion i Nordea.

Lynn Roseberry, blogger på On the Agenda. I’m the co-owner of a startup management consulting firm specializing in diversity & inclusion. Formerly associate professor in commercial law at Copenhagen Business School.

Nicole Andersson. Formand i aktionærforeningen Best.Women, som arbejder for at få flere kvinder ind i de børsnoterede danske virksomheders bestyrelser og ledelser.

Stine Bosse, født i 1960 og jurist af uddannelse, hører til blandt den eksklusive gruppe af fuldtidsarbejdende bestyrelsesmedlemmer med flere prominente formandsposter. Stines store passion er ledelse i forskellige afskygninger og ikke mindst lysten til at forholde sig til den svære balance i ledelse. Hun er et værdimenneske, har klare holdninger og har også modet til at lufte disse i offentligheden.

Charlotte Mandrup skriver om arbejdslivets eksistentielle vilkår. Om personlig frihed og personligt ansvar. Om den maste mellemleder og den ensomme topleder, om præstationsmennesker og dem der bliver ofre i et arbejdsliv, der forsøger at være både religion og familie. Charlotte er forfatter og ledelsesrådgiver.

Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator på Berlingske. Journalistisk erfaring i mere end to årtier fra Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, herunder som korrespondent i New York. Modtager af Cavling-prisen

Anne Sophia Hermansen blogger om rødt og blåt, reaktionært og progressivt. Om folkeskole, folkekirke, femipampere, kongehus, underbuksemennesker og vores velfærdssamfund, der er blevet en hæveautomat. CV: Debatredaktør på Berlingske, tidligere radio- og tv-vært og pressechef i den finansielle sektor, mag.art. i litteraturhistorie og indehaver af Danmarks dyreste kørekort.

Louise Holck er uddannet jurist og har en master i offentlig ledelse (MPA). Hun er vicedirektør på Institut for Menneskerettigheder og står i spidsen for instituttets arbejde i Danmark. Hun blogger om Danmarks forhold til menneskerettighederne – på godt og ondt – på jp.dk.

Aktive organisationer
Dansk Kvindesamfund arbejder for at nå reel ligestilling mellem kønnene, så alle kvinder kan udfolde sig fuldt ud i det offentlige liv, få uddannelse, job og familie. Derfor arbejder vi for kvinders frigørelse fra alle former for strukturel, social og kulturel undertrykkelse. Målet er, at kvinder opnår selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed nationalt og internationalt. Vi arbejder for, at kvinder organiserer sig og præger beslutningsprocesserne på alle politiske og administrative niveauer i samfundet. Dansk Kvindesamfund arbejder på tværs af partipolitiske anskuelser og hensyn.
F-frekvensen er deres debat forum.

Institut for Menneskerettigheder har en sektion dedikeret til ligebehandling.

Følg Kvinderådets arbejde. Ligeløn, barsel og kvinders repræsentation er nogle af de emner, som beskæftiger Danmarks største kvindeorganisation lige nu.

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi arbejder for at fremtiden bliver mere fri og ligestillet end fortiden.

KVINFOs ekspertdatabase.

Karen Ellemann twitter

Med mere end 1100 profiler er KVINFOs ekspertdatabase et effektivt værktøj til at finde kvalificerede kvinder i Danmark inden for alle samfundets vidensområder.
Ekspertdatabasen har til formål at styrke kvinders offentlighedsprofil og at synliggøre kvinders viden, erfaring og ekspertise.
Ansvarsfraskrivelse-01