Åbent netværksmøde. Mød Mandag Morgens Lisbeth Knudsen, Bornholms Tidende Businesskvinder og Lynn Roseberry

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 14/06/2018
17:30 - 18:30

Lokation
Folkemødet - Bornholms Tidendes telt - C3 ved Cirkuspladsen og Speakers Corner

Kategori


Åbent netværksmøde. Mød Bornholms Tidende Businesskvinder, Mandag Morgens Lisbeth Knudsen og Lynn Roseberry

Vi vil på dette åbne netværksmøde hos Mette Tiensuu, kommerciel chef, i Bornholms Tidendes telt møde netværkets nye strategiske partner Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen.

Vi vil nyde fordel af, at ligestillingsekspert og professor i Gender Equality fra CBS, Lynn Roseberry er på øen til Folkemøde og hjælper os med at få fakta på plads, – og så deltager både Mia Nyegaard, Socialborgmester i Københavns Kommune og Pia Allerslev, tidl. Borgmester for Børn og Unge, Københavns Kommune

Vi håber, at de Businesskvinder, der er på øen i anledning af Folkemødet også kommer forbi, så I kan møde hinanden og endelig er gæster velkomne.

PROGRAM (under udvikling)

kl. 17.30 Meet & greet – Businesskvinder get together ved Speakers Corner

kl. 18.00 Velkommen til et helt ekstraordinært åbent møde for Businesskvinderne. Eva Riedel

kl. 18.10 Why MM Businesskvinder? Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen

kl. 18.20 Bridging the Gender Gap. Fakta, research og brugbare argumenter, når vi møder ligestillingsmyterne. Lynn Roseberry, On The Agenda

kl. 18.40 Debat. Hvordan graver vi, hvor vi står? Alle

kl. 19.00 Opsamling og afslutning.

RSVP her på siden inden den 12. juni 2018.

Bedste hilsner
Eva Riedel & Mette Tiensuu


Dr. Lynn Roseberry er en amerikansk statsborger med mere end 20 års erfaring med at arbejde med problemstillinger indenfor køn og diversitet som advokat, akademiker og inden for universitetsledelse. Hun har været tilknyttet som fastansat professor ved Copenhagen Business School (CBS) fra 2001 til 2016, hvor hun også fungerede som Institutleder for Juridist Institut fra 2009 til 2012, og CBS Equal Opportunities Officer fra 2010 til 2016. Hun har udgivet flere bøger og artikler omkring antidiskriminationslovgivning, og har været inviteret taler ved adskillige internationale forskningskonferencer, seminarer og offentlige arrangementer i USA, Europa og Skandinavien. Hun har en bachelorgrad i religionsvidenskab fra Yale University, og juridisk eksamen fra Arizona State University (J.D), Harvard Law School (LL.M.) og Copenhagen Business School (Ph.D.). Hun har også træning som psykoterapeut ved København Gestalt Institut siden 2012. Inden hun påbegyndte sin akademiske karriere, arbejdede hun i fem år som advokat i Phoenix, Arizona, hvor hun førte kommercielle, skilsmisse og forældremyndighedssager.

Lynn er også medlem af Businesskvindernes Advisory Board.

Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.

Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.

Pr. 1. januar 2016 er Lisbeth Knudsen blevet udnævnt til bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater og hun har i 10 år været bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er desuden adjungeret professor på CBS.

Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder – bl.a. på Altinget.dk. Hun er desuden medlem af bestyrelsen for start-up virksomheden Service Lovers og medlem af Illum Fondets bestyrelse.

Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.

Lisbeth er også medlem af Businesskvindernes Advisory Board.

Bookings

Tilmeldinger er lukket til denne event.

Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage.