De yngre businesskvinder

Nu får de yngre Berlingske Businesskvinder deres helt egen netværksgruppe. Denne pier-gruppe foregår vel at mærke sideløbende med deltagelse i de eksisterende vel-diversificerede netværksgrupper og de yngre kvinder har deres helt egen tidstypiske agenda.
Det sker på opfordring af netværkets yngre kvinder, der er født efter 1980, og i erkendelse af, at kvinder generelt først sent i deres karrierer prioriterer netværk.Det viser sig, at mange kvinder antager, at de systemiske ligestillingsforhindringer, som manglende ligeløn og glasloft, sandsynligvis ikke har noget med dem at gøre, men kun rammer de andre (læs ikke så strategiske) kvinder.

De yngre kvinder føler sig vildledte
Antagelsen er meritokratisk, dvs. baseret på vores overbevisning om, at vores meritter bærer os til toppen. Hvis vi (alle) får høje karakterer, leverer resultater, og iøvrigt træffer fornuftige livsvalg, så burde alle døre åbne sig for os hele vejen til toppen. Det er så sjældent, virkeligheden er helt så enkel. Troen på meritokratiet er en sejlivet myte, som vi arbejder på at overvinde i netværksgruppen.

Eva Riedel, der leder Berlingske Businesskvinder, udtaler: “Flere af de yngre kvinder udtrykker en vis skuffelse over, at adgangen til lige karrieremuligheder, som de er blevet lovet af bl.a. forældre, uddannelsesinstitutioner og politikere, ikke længere virker realistiske, når de først har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet indefra. Kvinderne føler sig vildledte.”

Et solidt netværk er første skridt
De yngre kvinder i Berlingske Businesskvinder peger på de mandligt dominerede topledelser og den store mangel på kvindelige rollemodeller i erhvervslivet som største forhindringer. Fælles for dem alle er ønsket om så tidligt som muligt at opbygge et solidt netværk såvel i deres egen pier-gruppe som i de vel-diversificerede netværksgrupper på tværs af alder, ledelsesniveau, store & små, som offentlige og private virksomheder – og sammen blive bedre til at håndtere de fælles udfordringer.

Eva Riedel fortsætter: “Jeg håber, at de yngre kvinder får stor gavn af hinanden i mange år. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville have truffet et par karrierebeslutninger anderledes, hvis jeg havde haft såden en netværksgruppe, da jeg var 30 år.”

Er du medlem, kan du læse om Netværksgruppen for Yngre Businesskvinder her.

Vil du være medlem, registrerer du dig her.